Juletræer i Hvidbjerg

Af Helle Lenschow - Mandag d.21 December 2020 - Kl.9:10

Hvis du stadig mangler at købe årets juletræ, så er der også en mulighed for det i Hvidbjerg.

Kresten Lidegaard sælger træer helt indtil den 24. december.

Her sælger Kresten Lidegaard sine træer fra adressen Solbakken 13, og flere har allerede valgt at handle der, fortæller han.
- Jeg syntes, at det er gået noget trægt i år i forhold til normalt med salg af juletræerne, men i sidste weekend var der mere gang i salget, og jeg håber, at det forsætter, siger Kresten Lidegaard til ugeavisen.
Han fortæller, at der kan købes juletræer fra Solbakken helt indtil den 24. december. Der er åbent alle weekender eller efter aftale.
Kresten Lidegaard har dyrket træer på arealet i cirka 10 år.
- Jeg har haft en gård i omkring 20 år, som vores søn nu har overtaget. og der er en masse jord til, som jeg har dyrket kartofler på. Det kunne ikke jeg blive ved med, og derfor begyndte jeg for cirka 10 år siden at plante juletræer for at sælge dem. siger Kresten Lidegaard.