Juletræsfest i Dagplejen Balling

Af Lasse J Lauritsen - Tirsdag d.29 December 2015 - Kl.8:30

Igen i år har dagplejen traditionen tro afholdt juletræsfest, som foregik i Balling Aktivitetscenter.

De små poder havde en dejlig juletræsfest.

Igen i år har dagplejen traditionen tro afholdt juletræsfest, som foregik i Balling Aktivitetscenter. Juletræet blev pyntet med hjemmelavet pynt som børnene havde lavet sammen med deres dagplejer.
Midt på formiddagen blev der danset rundt om træet, og tænk engang pludselig bankede det på vinduet, hvor julemanden stod ude med sin fine dragt og en stor sæk på ryggen. Tanken var at rensdyrene og kanen stod på taget.
Han kom ind og var både sød og rar. Han var lidt træt i denne travle tid, og Liv på snart 3 år, var så sød og finde en stol til ham. Derefter delte han gaver ud til alle børn.
Om eftermiddagen kom forældre og søskende, hvor der igen blev gået rundt om træet, og sluttede af med æbleskiver, gløgg og saftevand.
Se det var en rigtig hyggelig juleafslutning, hvor dagplejen havde dejlig hjælp af vores tidligere kollega Susanne, som skal have mange tak for køkkenhjælpen.
Stor tak til en meget sød julemand, og til sidst men ikke mindst forretningerne der velvilligt havde sponsoreret til dagen.