Kandidater så på lokal biogas

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.5 Oktober 2021 - Kl.9:57

Spøttrup Venstre og Rødding Venstres kandidater har været på besøg hos Madsen Bioenergi i Balling.

Her ses de tre Madsen brødre sammen med kandidaterne; Karsten Villadsen, Alfred Brunsgaard, Jens Hansen  ave, Alice Grønvaldt, Dorthe Dalsgaard samt Susanne Rusbjerg.

Madsen Bioenergi er et af de første biogasanlæg i Danmark, som opgraderer biogassen til bio-naturgas og sender det ud i naturgasnettet i fuld skala.
- Det var en spændende aften, hvor vi fik et indblik i de aspekter, som et firma, som Madsen Bioenergi arbejder med. Desuden fik vi en snak om, hvad vi i Skive Kommune kan gøre for at hjælpe virksomheder på vej. 
Der var fra Madsen Bioenergi stor ros til kommunen for opbakning samt hurtig sagsbehandling, siger Susanne Rusbjerg, der er formand for Spøttrup Vælgerforening og kredsformand i Skive Venstre.