Kirkedagene i Brøndum

Af Knud Mouritsen - Tirsdag d.7 Juli 2015 - Kl.8:19

Menighedsrådene i Håsum, Ramsing, Brøndum og Hvidbjerg har sidst i juni afholdt fire fantastiske festdage over emnet Kirker og Køretøjer.

Menighedsrådene i Håsum, Ramsing, Brøndum og Hvidbjerg har sidst i juni afholdt fire fantastiske festdage over emnet Kirker og Køretøjer.
Torsdag formiddag blev der startet med børnene fra dagplejen, der sammen med deres dagplejemødre hyggede sig ved kirken i Brøndum.
Fredag aften var der lagt op til køretur i astadigt tempo, så deltagerne kunne få ”sjælen med” og nyde den skønne forbipasserende natur. Det foregik fra hestevogn for hele familien med start/slut ved Brøndum Kirke.
De 20 personer, der lige var plads til i vognen, samt én mere på bukken ved siden af kusken, nød køreturen i den dejlige, lune sommeraften. Turen gik over Hem og Hvidbjerg - og tilbage til Brøndum.
Derefter var der aftensang i kirken, hvor omkring 20 kormedlemmer i Korlight under ledelse og til akkompagnement af sognepræst Jens Hvidtfeldt, Oddense. Jens Hvidtfeldt var - som altid - engageret og sprudlende, og korets præstation og smittende humør kunne kun gøre de omkring 40 tilhørende endnu gladere. 
Aftenen sluttede i kirken med kaffe, te, sodavand og kage, og de fremmødte gik hjem et par rigtig gode oplevelser rigere.
Lørdagen, hvor alle aktiviteter foregik i og omkring præstegården, startede med rundstykker og formiddagskaffe i laden og teltet kl. 9. Der mødte ca. 25 morgenfriske op. Derefter var der arrangeret cykeltur på henholdsvis 6, 10 og 12 km, hvori 14 deltog, mens de øvrige gjorde klar til næste aktivitet den dag. 

Læs mere i avisen ...