Klyngevandring trak mange til

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.12 Juni 2018 - Kl.8:46

Søndag den 10. juni afholdte Landsbyklyngen Sydvest Salling klyngevandring.

Det var en smuk tur i flot natur.

Søndag den 10. juni afholdte Landsbyklyngen Sydvest Salling klyngevandring. Ved porten ind til Bustrup Hovedgård ankom vand-
ringsfolk fra hele egnen, og de havde alle lyst til at gå med på den cirka 13 kilometer lange rute. Temperaturen var dejlig til vandretur, cirka 20 grader og overskyet. Vejrmeldingen lød på regn og vindstille. Ingen var utilfreds med denne udsigt efter fem ugers tørke og høje temperaturer.  Der var afgang ud over Håsum Enge, hvor regnen stille silede. Alle nød at blive våde i regnen. 
Klokken 11 nåede flokken til Ramsing, hvor cirka 25 personer var parate til, at fortsætte via Rådhushaven, videre af Vestsalling stien, den nedlagte jernbane til Vejby. På samme tidspunkt var der afgang fra torvet i Lem, og deltagerne her tog også Vestsalling stien til Vejby. 
Gadekæret i Vejby var mødestedet for deltagerne fra Lem, Bustrup og Ramsing. Landsbyklyngen sørgede for ophold i regnvejret og var vært ved serveringen af røde pølser med tilbehør og øl eller vand til deltagerne. Deltagerne på de korte distancer returnerede til deres startsted Ramsing eller Lem.
Deltagerne på den lange rute fortsatte turen over Lem - i dejlige silende regn - videre af stier til Sønder Lem forbi Lem Rideskolen til Bustrup, hvor turen sluttede for veltilfredse og våde vandrere.