Kunstnere er klar med ny kunst i Rødding

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.20 Juli 2021 - Kl.8:42

SpøttrupCirklen holder sin fernisering nummer to i år.

Oplev Tove Lois Andreasens flotte portrætter i Rødding. Foto: vrouebo.dk.

SpøttrupCirklens medlemmer glæder sig til at invitere til fernisering søndag den 25. juli, og udover kunst i BizzArt i Rødding, så kan foreningen også genoptage traditionen med at byde på lidt til ganen. Rødding Ciderklub vil i den forbindelse præsentere sine produkter.
Søndag eftermiddag  vil gæsteudstillerne være til stede og give et par udsagn om deres udstillede arbejder. De er Birgitte Gøje Hansen, Viborg, som viser sin keramik, og Tove Lois Andreasen, Skive, der udstiller sin billedkunst. Vanen tro vil SpøttrupCirklen, sammen med gæsteudstilling foretage nyopsætning af udstillingen i galleriet, og dagen byder også på en præsentation af nye medlemmers værker.
Der vil også være en orientering om foreningens nye initiativer, og gæsterne kan blandt andet få seneste status for Stanneriet, hvor SpøttrupCirklen i Kulturugen indbød publikum til at dekorere de flotte nymalede vægge.
Birgitte Gøje Hansen har Galleri & værksted B.Gøje i Viborg, og hun arbejder med keramik: Raku, Lertøj og Stentøj. Den anden gæsteudstiller er portrætmaler Tove Lois Andreasen, der bor i Vroue. Hun blev født i Arvika - tæt på kunst og kunstnere - og dette har siden været med til at forme hendes stil.

Birgitte Gøje Hansens keramik er også at finde i udstillingen.





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android