Kunstnere er klar med ny udstilling

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.11 August 2020 - Kl.8:50

SpøttrupCirklen inviterer til fernisering på gruppens nye udstilling i Rødding lørdag den 15. og søndag den 16 august om eftermiddagen.

Sussi Asbæk viser sin keramik i Rødding.

Det foregår i BizzArt, og her kan du opleve masser af spændende og ny kunst fra medlemmerne, samt  fra de inviterede gæsteudstillere.
- Ferniseringen foregår, som sidst, ved at vi lukker små hold ind, og at man venter på tur udenfor, hvor der er borde og stole, og der serveres det traditionelle glas vin. Søndag eftermiddag vil gæsteudstillerne være til stede, siger formand for SpøttrupCirklen Kaj Fjendbo.
Den ene gæsteudstiller er Sussi Asbæk, der viser sin keramik. Hun er en erfaren keramiker, der arbejder med ler. I værkerne søger hun at skabe en balance i  et  billedligt udtryk, som kan bære sig selv.
Sussi Asbæk er uddannet på Skolen for Brugskunst Kbh. Keramisk linie og ved Århus Kunstakademi billedkunstafdeling. Hendes værker har tidligere været vist hos blandt andre B&O - Struer,  Det ny Kastet - Thisted og i Musikhuset Århus. I en årrække var hun desuden Hjerl Hede’s pottemager.
Gæsteudstiller nummer to er Ingrid Houen, der viser sin billedkunst. Værkerne er inspireret af myter og ritualer, og de bygger på en fascination af menneskehedens kulturhistorie fra fortid til science fiction. Hvem er vi? Hvor kommer vi fra? Hvad sker der, når vi ikke længere findes?
Kunstneren arbejder med mixed media, maleri og collage samt fletter frugtbarhedssymboler i naturmaterialer.





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android