Legenden lever på Tarok Museet

Af Ture Damtoft - Tirsdag d.18 Juli 2017 - Kl.8:28

Dannebrog vejrede smukt i vinden, som den altid gør, når Tarok Museet er åben, og i søndags var det familiedag for alle heste- og Tarok-interesserede.

Jørn Laursen fik sig en tur i ponysulky sammen med Oliver, der var kommet på besøg fra Skive Trav, da Tarok Museet holdte familiedag i søndags. Foto: Jan Sand.

Dannebrog vejrede smukt i vinden, som den altid gør, når Tarok Museet er åben, og i søndags var det familiedag for alle heste- og Tarok-interesserede.
I dagens anledning stod sulkyen ved vejen og var pyntet med de flotteste balloner. Ekstra skilte viste vej til det, der engang var Stald Kima, hvor familien Laursen drev deres berømte trav imperium fra.
Mange løb var vundet, men alt ændrede sig, dengang Tarok kom til verden, og ændrede enhver danskers opfattelse af, hvad trav var for noget.
Mere end tre årtier efter legendens død fanger historien stadig, og for kun fire år siden kom spillefilmen om Dannebrog på fire ben, som hesten, der tryllebandt en hel nation, blev kaldt. 
I dag er Taroks gamle stald på Hagenshøj et museum, der kører på fjerde sæson. Her fortsætter historien fra filmen om Tarok, familien Laursen og deres liv med sporten og deres elskede heste.
Alle sulkyer var spændt for til familiedagen, og selv om starten på dagen var våd, var vejrguderne flinke og lukkede for hovedhanen, så der kun kom enkelte dryp resten af dagen.
De over 100 gæster i dagens løb kunne holde tøjet tørt og humøret højt. Der var også nok at se og lytte til, samt prøve og opleve. 
Blandt andet en tur i hes-
tevogn til Taroks gamle fold ved fjorden, hvor fjordvejleder Jesper Krogh fortalte de mange interesserede om livet i fjorden og på fjordbunden.
Tarok Museets formand, Anne Marie Kristensen, var en stolt og træt formand, da dagen var gået, og hun glad kunne takkede mange frivillige, der på dagen, havde gjort det hele muligt.