Lihme-projekter er i fuld gang

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.4 Maj 2021 - Kl.10:08

Lihme Borgerforening og landsbyens borgere er lige nu i fuld gang med to vigtige projekter.

Lihme er allerede bekendt med sang. Her er der livetransmission fra lystændingen ved Lihme Kirke.

Det ene er Stronger Combined, og det andet er Fællessang/visionsdebat.  Begge projekter finder sted sammen med Energibyen Skive og Pro vins ApS fra Rødding. Fællessang-projektet er et forsøg på at bruge fællessangen som facilitator for visionsdebat, udfra hvilken der skal springe udvikling og visioner til at lave nye fællessange. Stronger Combiend drejer sig om, sammen at finde bæredygtige løsninger for fremtidens transport på en egn som Lihme. Her skal borgerne være med til at påvirke og vise hvilke behov, der skal tilgodeses uden for de større byer i Danmark, når vi taler om det at kunne komme rundt i hverdagen. 
Erfaringerne skal inspirere andre landsbyer i Danmark, og Lihme Borgerforening fortæller, at det kører planmæssigt, og hvis alt går som det skal, kommer man i gang med testfasen fra sommer og et år frem.
I løbet af testfasen vil der være en løbende dialog med det formål løbende at optimere den testede løsning.
Også Fællessang/visionsdebat er så småt startet, og her har man afventet muligheden for at kunne mødes fysisk.
Begge projekter finder sted sammen med Energibyen Skive og Pro vins ApS fra Rødding.