Lihmes medborgerhus løftet i flok

Af Ture Damtoft - Tirsdag d.21 Marts 2017 - Kl.10:16

Det første år er gået i Lihmes nye medborgerhus.

Fremmødet ved åbningen sidste år var imponerende, og det har opbakningen til Lihme medborgerhus været lige siden.

Det første år er gået i Lihmes nye medborgerhus. Dørene blev slået op efter et par års arbejde med planlægning, bygning og klargøring. Nu gør formand Claus V. Mikkelsen status, og han er meget tilfreds.
- Vi har haft rigtig mange aktiviteter det første år. De private udlejninger er steget med 40 procent i forhold til forsamlingshuset, som vi brugte før. Noget af det vi ville var, at opbygge et fleksibelt, moderne og funktionelt hus, som kan flere ting samtidigt. Det har vi opnået til fulde, siger Claus V. Mikkelsen.
Succesen var aldrig kommet uden frivillig arbejdskraft. En af betingelserne for støtten fra diverse fonde, blandt andet Lokale og Anlægsfonden samt RealDania, var, at de lokale bakkede op med frivillig arbejdkraft. Som skrevet i Spøttrup Ugeavis var det mål allerede opfyldt i januar sidste år, men nu foreligger de endelige tal.
5000 timers arbejde har frivillige lagt i at bygge Lihme medborgerhus op. Et tal som formanden er imponeret over.
- Det fylder byen med stolthed og viser, det er Lihmeboerne, som har trukket projektet i land. Det har været en fantastisk oplevelse at se sammenholdet i byen. Og, samarbejdet med kommunen har også været godt, siger Claus V. Mikkelsen.

Læs mere i avisen ...