Liv eller død på sekunder

Af Ture Damtoft - Tirsdag d.7 Februar 2017 - Kl.8:35

Ambulancernes responstid har ofte været kritiseret i landområder. Spøttrup Ugeavis har kigget på sagen, og Sydsalling har et par fordele.

Lem og Rødding har med deres 1-1-2 Førstehjælpsgrupper stillet sine borgere lidt bedre end Nordsalling, men en ambulance og en læge er nok  stadig at foretrække.

Udkantsdanmark, kjøbenhavneri eller A og B hold. Både kære og mindre kære børn kan have mange navne, når talen falder på den service vi kan forvente i landområder. 
Hvor hurtigt en ambulance kan være fremme, er noget der i det mindste kan måles på. Her viser tallene, at der stadig er områder, hvor befolkningen må vente for længe på ambulancen.
Ifølge tal fra Landdistrikternes Fællesråd er der 19 byer og områder i Danmark, hvor ambulancen er så længe om at nå frem, at chancen for at overleve et hjertestop er tæt på ikke-eksisterende.
Formanden for organisationen, Steffen Damsgaard, er bestemt ikke imponeret over udviklingen.
- Jeg mener kun, det er rimeligt, at landdistrikterne skal have den samme responstid, som man har andre steder. Det kan betyde forskellen på liv og død, og det er uacceptablet, at borgere i land- og yderområder ikke kan forvente den samme tryghed for, at der kommer en ambulance hurtigt, når de har brug for det, siger Steffen Damsgaard.
Et af problemområderne er Salling, hvor Steffen Damsgaard var på besøg i Harre for et par uger siden. Her blev han positivt overrasket over udviklingen. Især hjertestarteren ved købmanden i Harre bemærkede han, og synes det er et positivt skridt for at sikre, at folk med livstruende hjertestop kan få hjælp hurtigt.

Læs mere i avisen ...