Lokal kunstner udsmykker Restaurant Gyldendal

Af Susie Bjerggaard Jensen - Mandag d.18 April 2016 - Kl.8:34

Foråret har langt om længe fundet sit indtog i det danske land, hvilket betyder, at endnu en sæson er skudt i gang for Restaurant Gyldendal i Spøttrup.

Hele sæsonen vil to af Lone Boe Nielsen´s malerier pryde den ene væg i restauranten.

Foråret har langt om længe fundet sit indtog i det danske land, hvilket betyder, at endnu en sæson er skudt i gang for Restaurant Gyldendal i Spøttrup. Denne gang med nyt lokalt kunst på væggene, som venligst er udlånt af billedkunstner Lone Boe Nielsen.
Resturanten har gennem mange år haft ry for at servere god mad, hvilket bestemt ikke er blevet ringere af, at Laila Andersen tog over som ny forpager i februar 2014. Laila har en del efaringer på området, idet hun med stor succes  har drevet Spøttrup KulturCafé gennem fire år. Hun elsker udfordinger, og kan godt lide at sætte nye idéer i værk. Restauranten fik således sidste forår lavet en tilbygning til køkkenet, hvilket medførte et gabende hul fra restauranten og ud til køkkenet. 
- Da vi fik lavet tilbygningen til køkkenet, kom der det her gabende grimme hul. Jeg foreslog derfor bestyrelsen, om ikke vi skulle få malet et maleri, som kunne dække det til. Jeg ringede derefter til Lone for at høre, om hun var interesseret i at lave reklame for sig selv, ved at lave maleriet for os. Det ville hun, og resultatet blev det her flotte maleri i to dele, som symboliserer naturen udenfor med vandet, dyrene og farverne. Samtidig har vi fået lov til at låne et par af hendes andre malerier, som skal hænge her i restauranten sæsonen over, fortæller Laila Andersen.
Restauranten har en utrolig smuk beliggenhed med udsigt over havnen og Limfjorden, hvilket gør stedet til et populært udflugtsmål, for både lokale såvel som turister og sommehusejere. Det er derfor ikke tilfældigt, at valget har stået på netop Lone Boe Nielsen´s malerier, da de alle er inspireret ud fra naturen i og omkring Limfjorden.

Læs mere i avisen ...