Lokal rytter tog sejren

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.6 Januar 2015 - Kl.11:45

Anna-Mathilde og Saquita er klar til 2015’s udfordringer efter en flot afslutning på 2014.


 Anna-Mathilde på Saquita med sejrsrosetten fra stævnet i Sindal.

Anna-Mathilde og Saquita er klar til 2015’s udfordringer efter en flot afslutning på 2014. Her deltog hun i et springstævne i Sindal, hvor Anna-Mathilde red Saquita til en placering som nummer fem i LA ud af 24 deltagere. 

Sidst på dagen skulle ekvipagen fra Dølby ved Hem igen i aktion. Her gjaldt det den sværere klasse MB**, og Anna-Mathilde ville revanchere 5. pladsen og veksle den til sejr. Nytårsstævnet blev afsluttet med et brag af et ridt, hvor hun vandt klassen med stor margin ned til nummer to. 

Stævnet var indlagt som en del af træningsforløbet i juleferien, som Anna-Mathilde og Saquita har brugt på at intensivere træningen frem mod de store udfordringer i slutningen af januar i år med kvalifikationsstævner til Baltic cup og landsstævne i Hjallerup.