Lokal springrytter sejrer i international debut

Af Ture Damtoft - Tirsdag d.26 September 2017 - Kl.8:29

Anna-Mathilde A. Nielsen, lokal springrytter fra Dølby, sprang sig til en overraskende men overbevisende sejr i Flyinge i Sverige forleden.

Anna-Mathilde A. Nielsen og hendes hest Saquita vandt forleden en overraskende men overbevisende sejr til Baltic Cuppen i Flyinge i Sverige

Anna-Mathilde A. Nielsen, lokal springrytter fra Dølby, sprang sig til en overraskende men overbevisende sejr i Flyinge i Sverige forleden. Det var første gang Anna-Mathilde var udtaget til at repræsentere Danmark til et internationalt stævne.
Den seneste tid har formen for ekvipagen været opadgående, men det kom alligevel som en overraskelse, at en pony fra Skive Rideklub kunne ride med i den absolutte top blandt nordens bedste ponyryttere til Baltic Cuppen i Flyinge. Baltic Cup er den største internationale springturnering for ungdomsspringryttere i Norden.
Fredag skulle der springes 1. afdeling af small tour. Saddel og støvler var pudset, øjnene fokuserede og både pony og rytter var klar fra start til at give den alt, hvad de kunne på den svære bane i den flotte stadionhal i Flyinge. De sprang en overbevisende runde, som en af de første ryttere, og i en tid der var hurtig nok til at ligge sig på 1. pladsen. Nu var bare at vente på, om der var andre, der kunne ride en fejlfri runde i en lige så hurtig tid, som Anna-Mathilde og Saquita. Ekvipagen viste sig at have gennemført i den klart hurtigste tid af alle deltagerne, så til stor jubel for de danske tilrejsende til stævnet blev det til en sejr for Anna-Mathilde. 
Det er for første gang i en efterhånden flot karriere, at de skulle stå forrest, mens Dannebrog blev hejst til tops og nationalsangen blev spillet til ære for Saquita og Anna-Mathilde A. Nielsen, der sejrede for Danmark.