Lokal tandklinik leder efter vikar

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.6 September 2022 - Kl.9:27

Tandlægeklinikken i Balling er midlertidigt lukket grundet sygdom



Tandlægeklinikken i Balling er midlertidigt lukket grundet sygdom, og imens man venter på, at tandlægen kommer tilbage, leder man derfor efter en vikar.

- Vi håber naturligvis, at klinikkens kendte tandlæge vender retur snarest muligt, men indtil da leder vi ad flere kanaler efter en dygtig vikar, der kan tage over midlertidigt. Det er vigtigt for os, at det er den rette tandlæge, også af hensyn til vores patienter, siger Ali Shahrokhtash, der hjælper med at administrere klinikken i Balling.

Hvis der er et akut behandlingsbehov, anbefaler klinikken, at patienter bliver behandlet hos en anden tandlæge, så de mindsker risikoen for smerte, tandtab eller lignende. Der er mulighed for at få rekvireret din journal via EDI-portalen, så din valgte tandlæge har den rette information.

Der er generelt mangel på tandlæger i Danmark, hvilket også besværliggør at finde en vikar hurtigt.

 





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android