Lokal virksomhed har vind i sejlene

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.27 Februar 2018 - Kl.10:55

Siden opstarten for fem år siden, er det gået stærkt for den lokale virksomhed Dahls Anlæg i Rødding, som ejes af Morten Dahl.

Morten Dahl glæder sig over at drive sin virksomhed i et område, hvor der er stor opbakning til det lokale erhvervsliv.

Siden opstarten for fem år siden, er det gået stærkt for den lokale virksomhed Dahls Anlæg i Rødding, som ejes af Morten Dahl. Virksomheden er således gået fra en til tre mand, og senest er Dahls Anlæg også flyttet i større lokaler uden for Rødding by for at få mere plads til maskiner og øvrige redskaber.
- Vi har lejet et maskinhus på Bakkedraget 8, og vi er virkelig glade for det. Der er dejlig med plads her til vores lager, sige Morten Dahl, der er maskinfører.
Udover ham tæller firmaet anlægsgartner Allan Karlsen og Henrik Nielsen. Den sidste er lige ansat, mens Allan Karlsen har været en del af firmaet i et års tid.
- Jeg startede enemand på en lille blå traktor i min fritid. Jeg syntes, det var sjovt at rydde sne for både mig selv og naboerne. Men snart greb det om sig. De seneste tre år har jeg arbejdet med dette fuld tid, siger Morten Dahl, der i dag har kunder i både Salling og resten af Midtjylland.
Enkelte opgaver er det dog også blevet til i Holstebro samt på Fyn.
- Det er især rendegravere, der gør, at folk bestiller os langt væk fra vores lokale område, siger Morten Dahl.
Firmaet tilbyder alt inden for gartner og entreprenørfaget, og ingen opgaver er for små eller store.
- Og kan vi ikke selv lave en opgave, så kan vi henvise til en, der kan via vores store netværk, siger Allan Karlsen.