Lokale børn hyggede i naturen

Af Susie Bjerggaard Jensen - Tirsdag d.22 September 2015 - Kl.8:37

Rent Liv er Skive Kommunes slogan, og det skal de yngste borgere også lære at kende. Såldes drog de små poder torsdag i sidste uge ud på opdagelse på egnen under temaet Rent Liv.

I Lem satte de yngste balloner op ved Birkely.

Rent Liv er Skive Kommunes slogan, og det skal de yngste borgere også lære at kende. Såldes drog de små poder torsdag i sidste uge ud på opdagelse på egnen under temaet Rent Liv. Samtlige børnehaver i kommunen mødtes således til fællesarrangementer i deres lokalområder, hvor der blev sat fokus på energi og bevægelse. Spøttrup Ugeavis var  ude for at tage pulsen på de forskellige aktiviteter i nogle af områderne. Blandt andet gik turen til børnehaven Birkely i Lem, hvor avisen mødte de yngste børn, som skulle finde svar på, hvilken vej vinden blæser ved hjælp af balloner og sæbebobler.
De ældte børn var sendt afsted til Ålebæk Strand, hvor de mødtes med børnehaverne fra Ramsing, Lihme og Balling. Her var der fuld gang i produktionen af drager og vindspil alt imens snakken og hyggen kørte derud ad. Kort forinden havde børnene sendt flaskepost afsted. Her var alle enige om, at den nok ville nå helt til Løgstør på grund af den lidt hårde vind.
Det var en både spændende og lærerig dag for børnene, som alle deltog med stor interesse og begejstring.