Lokale spillere præger fodbold-cup

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.26 Juli 2016 - Kl.12:31

Med alene 76 spillere fra Vridsted IF vil der være masser af lokale ungdomsspillere med, når der spilles Ramsing Cup i den vestjyske by Spjald den 5. til 7. august.

Ramsing Cup har udviklet sig til at være en oplevelse for hele familien, hvor forældrene er med på sidelinjen under hele turneringen. Foto: Hans Erik Palmelund.

Med alene 76 spillere fra Vridsted IF vil der være masser af lokale ungdomsspillere med, når der spilles Ramsing Cup i den vestjyske by Spjald den 5. til 7. august. Men også Mønsted-Sparkær og Team Spøttrup sender et større antal hold afsted til den traditionsrige fodboldturnering. Ramsing Cup sprænger i år alle rammer med hele 270 ungdomshold fra ind- og udland.
- Det er en fremgang på 20 procent. Flere af de klubber, vi plejer at have med fra blandt andet Skiveegnen, sender flere hold end tidligere, og vi mærker også, at pigefodbolden er i fremgang. For eksempel kommer der næsten lige så mange piger som drenge fra Vridsted IF. Begge dele tager vi som et udtryk for, at det sociale er højt prioriteret, når man deltager i Ramsing Cup. Vi adskiller os fra andre sommerturneringer ved at have alt samlet i én lille by. Både fodboldbaner, overnatning og de tilknyttede aktiviteter, siger Jens Christensen fra cuppens styregruppe.
De ekstraordinære mange fodboldspillere stiller ikke kun krav til en tæt indretning af banerne omkring Spjald Fritidscenter. Cuppen har måttet støvsuge byen for ledige arealer til overnatning, da det i stigende grad også er en turnering, som spillernes forældre deltager i for hyggens skyld. Spjalds indbyggertal bliver derfor femdoblet til cirka 6000 under Ramsing Cup.

Læse mere i avisen ...