Lokalt firma støber kæmpe vindmølle-fundament

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.1 Juni 2021 - Kl.8:23

Det er en ganske unik opgave, som Balling-firmaet Stenger & Ibsen Construction står med i denne tid.

Her ses det store vindmøllefundament.

Ansatte herfra skal nemlig støbe Danmarks største fundament til en vindmølle - og nogle vil endda mene, at det muligvis er Europas største. Stenger & Ibsen Construction udspringer af Ole Ibsen A/S i Balling, og her har man 30 års erfaring med fundamenter til vindmøller. Det er derfor erfarne folk, som er på opgaven.
Arbejdet foregår i Østerild Testcenter i Thy, hvor den nye vindmølle skal stå, og der er 30 mand på opgaven med selve støbearbejdet. Det foregik den 1. juni, hvor der blev støbt konstant i 36 timer på lokationen. Tre værker var involveret, fordi 5100 kubikmeter beton - svarende til cirka 650 læs - skulle køre i pedulfart fra værkerne til testcentret.
Fundamentet indeholder desuden 525 ton jern, og det har en diameter på 42 meter og indeholder 1385 kvadratmeter bundplader.
Det er ikke kun i Østerild - og andre steder i Danmark - at vindmøller hviler på fundamenter fra Balling.Stenger & Ibsen Construction har også kunder i både Sverige, Norge og Finland samt på Færøerne.





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android