Lokalt spil nomineret til fornem pris

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.16 August 2016 - Kl.11:09

Annemette, Thor og Malthe Lindemann, iværksætterfamilien fra Balling, som står bag brætspillet Skæg & Skøre Briller er kommet et vigtigt skridt tættere på den fornemme pris Guldbrikken.

Familien Lindemann glæder sig over nomineringen.

Annemette, Thor og Malthe Lindemann, iværksætterfamilien fra Balling, som står bag brætspillet Skæg & Skøre Briller er kommet et vigtigt skridt tættere på den fornemme pris Guldbrikken. Familiens spil er nemlig blevet nomineret som et af kun fire spil i kategorien Årets Selskabsspil.
- Vi er stolte over at nå igennem det første nåleøje, siger Annemette Lindemann.
Bag nomineringen til Guldbrikken står en jury bestående af seks uvildige og spilkyndige fagfolk, og det lokale spil skal kæmpe mod Cortex Challenge (Enigma Distribution), Plingo (Jeppeh Olsen m.m.  - Game Inventors) og Talhøvding (Spartaco Albertarelli - Four Esses). Foruden denne kategori uddeles der også Guldbrikker i kategorierne Årets Børnespil, Årets Voksenspil og Årets Familiespil.
Guldbrikkerne uddeles den 24. september under Comic Con i Bella Centret.