Mandekor sang foråret ind

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.23 April 2019 - Kl.9:37

Forleden havde Lem Plejecenter for 8. år i træk afslutning med mandekoret Kun For Mænd.

Ni skønne mænd fra nærmiljøet har sunget med mændene på plejecentret hver onsdag eftermiddag fra januar og til påske. I alt er der sang cirka 10 gange, under kyndig ledelse af Anne-Lisbeth Olsen, Thise.
Aftenen forleden blev indledt med koret som sang så dejligt for deltagerne.
Derefter var der smørrebrød med dertil hørende drikkevarer, masser af fællessang og lækker kringle til kaffen.
Aktivitetsmedarbejder Irene Kjeldgaard fortæller til ugeavisen, at det var en rigtig hyggelig aften, som især skyldes alle de frivillige og pårørende, som altid giver en hånd med.