Mange så på ure i Rødding

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.6 Februar 2018 - Kl.10:45

Unge ildsjæle holdt åbent hus i virksomhed med store ambitioner

Rigtig mange benyttede muligheden for en snak om ure og design.

Rigtig mange benyttede sig af muligheden, da der var åbent hus hos Fashwatches.dk i Bizzart i Rødding i weekenden. Samtidig blev der solgt mange ure, og det glæder de tre unge mennesker, der står bag virksomheden, som er en webshop, der har kontor i Rødding.
- Vi havde ikke forventet, at der kom ret mange, men det gør os virkelig glade, for vi sætter netop den gode kundekontakt højt. Det var dejligt, at så mange havde lyst til at møde folkene bag virksomheden, se vores mange ure og få en snak med os om ure og de muligheder, de finder hos os, siger Mathilde Johnsen, der er en af ejerne i Fashwatches.dk.
Hun er 22 år, og den anden ejer er hendes bror Andreas Johnsen på 19 år, mens IT-ansvarlig er Jesper Juulsgaard, som også er 19 år. Søskendeparret stammer fra Rødding, mens den it-kyndige er fra Ramsing.

Læs mere i avisen ...