Maskinsnedker driver café i Rødding

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.19 Maj 2015 - Kl.8:24

Kærlighed og motorcykler trak Charlotte Christensen endelig til Rødding fra Vejrumbro.

Charlotte Christensen trives i caféen i Spøttrup, hvor hun har været i næsten et år nu.

Kærlighed og motorcykler trak Charlotte Christensen endelig til Rødding fra Vejrumbro. Og selvom den tidligere maskinsnedker ikke er køkkenuddannet, så slog hun til, da forpagtningen af Spøttrup Kutlurcafé blev ledig - et job, som hun til august har haft i et år, og som hun bestemt ikke fortryder, at hun gav en chance. 
- Jeg har altid elsket at lave mad, men jeg kendte jo hverken til ting som næringsbreve, fødevarekontrol eller er uddannet kok, så jeg var da lidt bange i starten for, om jeg kunne løfte alle disse ting ved siden af selve madlavningen. Jeg har fået og får en fantastisk hjælp fra den tidligere forpagter Laila og hendes kok Nina, og jeg synes, at det er fantastisk, at vi på den måde kan hjælpe hinanden. Jeg var aldrig kommet så godt i gang, hvis de ikke havde hjulpet mig, siger Charlotte Christensen, der med flytningen til Rødding har fået 650 meter på job. Før kørte hun 55 kilometer, så det kan mærkes.
Det hele startede, da Charlotte Christensen mødte samleveren Ole Nørgaard Nielsen for cirka tre år siden på en motorcykeltur i Norge. Kærligheden blomstrede, og da han bor i Rødding, begyndte hun at tilbringe mere tid her. Det kom der blandt andet det frivillige initaitiv Nytårsaften i Rødding ud af, hvor folk, der gerne vil feste med andre, holder nytåret sammen lokalt.

Læs mere i avisen ...