Masser af fastlavnsfester på egnen

Af rja/Vagn Lykke - Tirsdag d.4 Marts 2014 - Kl.12:15

Vi har været turen rundt i vores område og fange stemningsbilleder - og vil du se levende billeder fra fastesøndag, skal du lægge vejen forbi vores NetTV, hvor der er bidder fra Rødding Friskole, Oddense Kirke, Lem Samlingshus og Rødding Kirke, der hver på sin måde holder fastelavn - og tradition - i hævd.


At fejre fastelavn har man kendt fra før kristendommens indtog, hvor man fejrede overgangen mellem vinter og sommer. Fastelavn var i kristen sammenhæng en fest, der indledte den 40 dage lange faste. Men selv da fasten blev afskaffet med Reformationen i 1536, fortsatte man med de gamle løjer og ædegildet.
Og det kunne virkeligt betale sig at blive kattekonge i gamle dage, hvor man i øvrigt red på heste og slog på tønder med levende katte i. For den af de stærke karle der slog tønden ned, fik skattefrihed i et helt år!
Vores version af fastelavn er dog mere festbetonet og human for de stakkels katte. Men tønderne har vi stadig, og de er fyldt med godter til de mindste - og får de ikke nok fra tønden, må de jo ud og rasle fasten ind ;)

Lem Samlingshus




I søndags afholdt Lem Borgerforening og Samlingshus traditionen tro sit årlige fastelavnsfest i Samlingshuset, hvor 140 børn, forældre og bedsteforældre deltog. De mange udklædte børn var opdelt i tre aldersgrupper, der hver slog katten af sin tønde. De tre kattekonger blev Noah Kjeldgaard, Mathilde Jespersen og Josephine Skaarup Jensen. 
I skarp konkurrence med mange andre blev Victoria Vester udnævnt som den bedste og mest fantasifuldt udklædte i form af et wc med opklappeligt sæde. 
Efter tøndeslagningen var der dækket op med det store velkendte kagebord, hvor der i år var 14 forskellige slags kager, der alle var bagt og skænket af nogle af de bedste fritidsbagere i Lem og omegn.  
Vagn Lykke



Rødding Friskole








Rødding Kirke






Oddense Kirke






Han magted' ej at sætte blad på en nælde...



Fastelavnsfest i Ramsing Forsamlingshus 

- blev afholdt 1. marts af Håsum/Ramsing Borgerforening.



Der var 65 børn og ca 50 voksne så der var ved at være fyldt godt op i huset, til børnene var der slikposer og sodavand, og de voksne kunne købe kaffe og kage. 
Katten blev slået af tønden. Der blev danset stoledans og ballondans, og alle havde en god dag. 
Borgerforeningen er glad for det store fremmøde.