Mere sikkert at cykle mellem Rødding og Balling

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.24 Marts 2020 - Kl.9:31

En ny dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Balling skal gøre cykelturen på strækningen mere sikker.

En ny dobbeltrettet cykelsti mellem Rødding og Balling skal gøre cykelturen på strækningen mere sikker.En  Før stien blev anlagt var strækningen klassificeret som trafikfarlig skolevej, hvilket nu er ændret til trafiksikker skolevej for de ældste klasser. 
Ud over selve cykelstien er der i forbindelse med projektet blevet etableret støtteheller ved vejudmundingerne for Damgårdsvej og Bakkedraget, hvilket gavner trafiksikkerheden for såvel bilister som de bløde trafikanter, idet dette mindsker risikoen for krydsninger af Grundvadvej uden forudgående standsning betydeligt.
Endelig er krydset ved Grundvadvej-Østergade- Borgen ændret, således at hastigheden på Østergade sænkes betydeligt, idet svingbanen Grundvadvej- Østergade er nedlagt.