Middelalderen vakt til live i Spøttrup

Af Helle - Torsdag d.30 Juli 2015 - Kl.8:27

Bispens Marked trak igen i år folk fra nær og fjern til Spøttrup Middelalderborg

Bispens Marked trak igen i år folk fra nær og fjern til Spøttrup Middelalderborg, hvor alle dage bød på masser af aktiviteter og sjov for både store og små. Samtidig fik de besøgende et godt indblik i middelalderens krige, riddere, gøgl, mad og livsstil i form af en flot levendegørelse hos de mange entusiaster, der hvert år iklædt forskellige kostumer gør markedet levende.
Markedspladsen, som er Vestjyllands største Middelaldermarked, gav rig mulighed for at gøre en god handel og lære om middelalderens håndværk mellem de mange spændenden boder, hvoraf en stor del havde arbejdende værksteder.
Man kunne naturligvis også smage mad fra Middelalderens køkken, og her blev mange munde mættet i løbet af de dage, markedet varede.
Endelig kunne man naturligvis møde rigtige riddere til hest og i nærkampe på pladsen, ganske som borgen måtte en tur i krig, da en flok lejesoldater gik til angreb.