Middelalderen vækkes til live på Spøttrup borg

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.3 August 2021 - Kl.10:20

- Til Våben brødre, gjaldede en stor, dyb mandsrøst ud over pladsen ved Biskoppens over 500 år gamle borg.


Ved smedjen blev der smedet knive. Foto: Jan Sand.

Snart var der travlhed blandt riddere, væbnere, og nervøse skønjomfruer, der ængsteligt så deres hjertens kære drage mod turneringspladsen.
Hvad var der dog hændt? Ved et lystig drikkelag aftenen forinden, var to riddere kommet op at toppes, og den ene følte sin ære krænket, og den slags kan kun løses ved en tvekamp, for oprejsning skulle der til.
Snart lynede de drabelige sværdslag så gnister føg, og væbner måtte værge sig derved.
Publikum i massevis havde samlet sig ved turneringspladsen, for slaget var et skue, der sjældent er set.
Dette drabelige slag var naturligvis iscenesat til dette års udgave af Bispens Marked på Spøttrup Borg. Her er borgens park omdannet til en stor middelalderboplads med brygmester, smede, våbenmestre, gøglere, musikere, og hvad der ellers hører sig til. Der var middelaldergrupper fra hele landet, og alle havde lagt sig i selen, for at gøre det så flot, storslået og livagtigt som muligt.
Deres telte, lejr, beklædning, og selv deres måde at tale på, gjorde, at man følte sig hensat til en fjern tidsalder.

Covid-19 og middelalder
Markedet i år, blev afholdt i skyggen af Covid-19, hvilken gav udslag i, at billetterne skulle købes online, og publikum var det op i et formiddags- og et eftermiddagshold for at holde besøgstallet på det tilladte og forsvarlige. De af myndighederne udstukner regler er som følger.
Der måtte være 500 aktører og publikummer ad gangen alt i alt. Så fordeling mellem aktører og publikummer blev på henholdsvis 100 aktører og 400 gæster. Det betød desværre, at der ikke blev plads til alle de gæve middelalderfolk, der normalt ville være at finde på pladsen.
Der var håndsprit allevegne, mens man ved indgangen skulle vise et gyldigt coronapas.
Inde på borgen, var der ensrettet færdsel, så folk ikke gik imod hinanden, dette var der ingen problemer ved, folk tog godt i mod reglerne.

En ægte ridder
Avisens udsendte talte med en ægte ridder fra Skanderborg, som var en del af et stort hold fra ØM-Klostermuseum I Skanderborg.
Den stolte ridder Anders Shipway Mollerup, havde været ridder i 2 år, og havde sit eget våbenskjold, med flere symboler på, der alle havde sin helt egen betydning.
Ridder Anders havde deltaget i det drabelige slag tidligere på turneringspladsen.
Til vores spørgsmål om, hvorvidt ridderne aldrig kommer til skade svarede han: - Ork jo, nok er det øvet og for sjov, men selvfølgelig sker der uheld, forklarede Ridder Anders og fremviste sin ridderhjelm, der havde et tydeligt mærke efter et sværdslag, der vistnok havde haft lidt for mange kræfter bag, men heldigvis holdt hjelmen til det, den skulle.
- men heldigvis sker skader sjældent, vi passer jo på hinanden, forklarede ridderen afslutningsvist.
Vi takkede for snakken, og begav os videre rundt på pladsen, hvor de handlende markedsfolk solgte træfade, drikkekrus, og trælegetøj til børn. Man kunne også købe lædervare, smedede knive og vævede tekstiler, den dejligste mjød, og meget mere.
Der lød den fineste musik, der hørte sig middelalderen til, og en skøn danserinde, dansede dertil.
Endnu en gang et vellykket marked på Spøttrup Borg. Vi glæder os til næste år.

 





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android