Minister roste Balling-virksomhed

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.18 December 2018 - Kl.9:54

Imponerende, supergodt, gennemtænkt, meget ambitiøst og verdensførende var nogle af de ord, finansminister Kristian Jensen (V) satte på sine besøg på Skiveegnen forleden.

Her ses ministeren med sit følge ved Greenlab. Foto: Skive Kommune.

Imponerende, supergodt, gennemtænkt, meget ambitiøst og verdensførende var nogle af de ord, finansminister Kristian Jensen (V) satte på sine besøg på Skiveegnen forleden. Med ham hele vejen var borgmester Peder Christian Kirkegaard, direktøren for teknisk forvaltning i Skive Kommune Thomas Lindberg og formanden for Venstre i Skive, Kenneth Enggrob. Undervejs besøgte de blandt andre N. C. Nielsen i Balling, og det var lidt af en øjenåbner for ministeren.
- De færreste ved, hvor Balling ligger på et landkort. Men så kommer man hertil og oplever, at der ligger en virksomhed som N.C. Nielsen, der er verdensførende på sit felt, sagde han.
N.C. Nielsen er i dag landets største leverandør af gaffeltruck og specialmaskiner. De har også en stærk position på markedet for førerløse truck. N.C. Nielsen udgør kun én af aktiviteterne i N.C. Nielsen Gruppen A/S, hvor også Scantruck er med. Samlet set forventer man i koncernen, der har i alt 400 medarbejdere, en omsætning på 1,6 milliarder kroner.

Læs mere i avisen ...