Masser af most

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.15 Oktober 2019 - Kl.8:47

Traditionen tro blev der også mostet æbler - rigtig mange æbler! For første gang skulle den lokale æbleforening ikke på rov og købe sine æbler i en af nabobyerne.

Der var mulighed for at smage på de mange æblesorter.

Byens egne træer er nu så store, at de rent faktisk begynder at give æbler nok. Udover foreningens egne æbler som blev mostet og solgt, så havde mange af de besøgende deres egne æbler med. Dem kunne de enten aflevere i det store mosteri eller selv moste på én af de mindre pressere, hvilket mange af børnefamilierne benyttede sig af. Alt i alt blev der mostet næsten fire tons æbler.
Til trods for nogle kraftige regnbyger undervejs, var festivalen godt besøgt. De mange besøgende kunne glæde sig over de nye tiltag, men også opleve den traditionsrige æbletavle, som i år var blevet lavet af kunstnerne fra BizzArt. Traditionen tro var der også markedsboder, festivaltale som i år blev holdt af Ole Riis Christensen, aktiviteter for børnene og kagekonkurrence. Dagen sluttede med fællesspisning i forsamlingshuset.
Men festivalen slutter dog ikke her, for der er aktiviteter i og rundt om byen for både store og små resten af ugen.





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android