Motorcyklerne kom vidt og bredt omkring

Af Ture Damtoft - Tirsdag d.11 Juli 2017 - Kl.8:32

De mødtes sidste fredag, de stolte Velocette-ejere.

De flotte Velocette motorcyklers ejere mødtes ved Lem Skole forleden, og tog en god lang tur ud i Salling på en heldig solrig lørdag.

De mødtes sidste fredag, de stolte Velocette-ejere. Vejrguderne var ikke med dem på Lem Skole i Spøttrup. Der kom nogle gevaldige byger, og flere deltagere havde valgt at læsse motorcyklen i bilen og så tage bilen til træffet. Men frem kom de da.
Fredag aften gik med indkvartering, kaffedrikkeri, fællesspisning og hyggeligt samvær. Lørdag morgen stod den så på et overdådigt morgenbord, inden de drog afsted på deres planlagte fællestur. Og, hvis fredag bød på møgvejr, så kunne de da lige love for, at Vorherre havde besindet sig til lørdag. De vågnede op til strålende solskin og perfekt kørevejr.
Turen var i år opdelt i to kategorier.
En hurtigkørende, hvor grænsen var de 80 kilometer i timen, og en lidt langsommere for de mindre hurtige maskiner. Så var det muligt for alle at være med. 
- Jeg kørte med på den hurtige, og det var en kanon tur. Vi kørte ad de små veje gennem Vestsalling og Nordsalling til Sundsøre, hvor vi havde det første fælles stop, siger Lotte Jensen fra Vejby.

Læs mere i avisen ...