Borgerne i Kåstrup og omegn er urolige for deres måske kommende naboer.
Der var godt fyldt op på stolerækkerne, da der forleden var borgermøde om vindmøller i Oddense. Det var Skive Kommune, der havde inviteret til borgermøde for hele egnen i OddenseHus, og på dagsordenen var opførelsen af vindmøller i Kåstrup. I alt 13 styk. Hvis projekterne bliver til virkelighed, bliver der tale om 12 vindmøller i to rækker langs rute 26, en demomølle inde på selve Greenlab-området og en sol-cellepark på 44 hektar. Tilsammen forventes de at give en elproduktion på cirka 185 GWh årligt, hvilket svarer til cirka 10,6 procent af Skive Kommunes samlede årlige energiforbrug. Det vil derfor øge graden hvormed Skive Kommune er selvforsynende med vedvarende energi fra 54 til cirka 65 procent og bringe Skive Kommune et godt stykke tættere på målet om at være 100 procent selvforsynende i 2029. Bag møllerne står GreenLab Skive Vind, og projektet er ifølge kommunen et unikt udviklingspotentiale for hele Skiveegnen.
Læs mere i avisen ...