Ny leder af delikatessen i Balling

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.5 November 2019 - Kl.9:23

Hvis det roder lidt i delikatesseafdelingen i DagliBrugsen i Balling i disse dage, så er det, fordi der er noget ekstra spændende på vej for brugsens kunder.

Dennis Høg er netop startet i jobbet i Balling.

Hvis det roder lidt i delikatesseafdelingen i DagliBrugsen i Balling i disse dage, så er det, fordi der er noget ekstra spændende på vej for brugsens kunder.
Afdelingen har nemlig fået ny leder - Dennis Høg - og han har en række ændringer med, som kommer alle kunder til gode.
- Vi er lige gået i gang med at lave afdelingen om, og vi håber, at kunderne vil være tålmodige, hvis vi roder lidt. Der er godt nyt på vej, siger Dennis Høg til Spøttrup Ugeavis.
Han er 29 år, fra Breum og uddannet kok. Han kommer fra en stilling i delikatessen i Føtex i Skive.
- Jeg glæder mig til at arbejde i Balling, hvor jeg ikke er under et kæde-koncept, men har mere frie tøjler til at tage andre retter ind og lave de ting, som jeg og kunderne har mest lyst til, siger han.
Allerede nu kan han løfte sløret for en række nyheder. Delikatessen i brugsen vil således fremover fremstå mere som en afdeling for sig, lige som der er nye retter på vej ind i sortimentet.
- Vi vil have en betjent disk hver dag, hvor det i løbet af ugen er håndmadder, stjerneskud og den slags, som sælges, og så vil vi fredag tilbyde noget andet. Det kan være højtbelagt smørrebrød, bøffer og stege, siger Dennis Høg.





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android