Ny plan skal løfte Ålbæk Strandpark

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.8 Januar 2019 - Kl.9:01

Foreningen Ålbæk Strandparks Venner får 95.000 kroner fra Fundraisingpuljen til fundraising og dialog vedrørende en lokalplan for området.

Området trænger til et løft, og det kræver en ny lokalplan. Udvalg bakker op med penge.

Foreningen Ålbæk Strandparks Venner får 95.000 kroner fra Fundraisingpuljen til fundraising og dialog vedrørende en lokalplan for området. Det har Landsbyudvalget besluttet.
Formålet med projektet er overordnet at skabe bedre sammenhæng mellem Ålbæk Strand, Limfjords Camping & Vandland og sommerhusområdet Ålbækparken, for hermed at udnytte synergierne og styrke stedets samlede potentiale.
Stranden ligger desuden tæt ved det fredede og fuglerige Kås Hoved, og samles området mere, er der gode muligheder for, at stranden igen kan blive en af sallingboernes foretrukne, mener ansøgerne. 
Området har ikke i dag den sammenhæng og dynamik, der engang prægede stedet, hvilket ønskes genskabt gennem en zoneinddeling af området, hver med sine indsatser. Zone et er camping og ankomst, zone to er strandområdet og zone tre er det gamle fiskerleje. Der arbejdes med at højne kvaliteten af de enkelte zoner og sammenhængen mellem dem. 

Læs mere i avisen ...