Pensionister hyggede i Lihme

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.27 November 2018 - Kl.8:51

Lihme Pensionistforening og Lem-Vejby Seniorer afholdte den årlige julefrokost i Lem Samlingshus tirsdag den 20. november.

Der blev snakket og hygget til julefrokosten.

Lihme Pensionistforening og Lem-Vejby Seniorer afholdte den årlige julefrokost i Lem Samlingshus tirsdag den 20. november. 67 glade medlemmer mødte op og spiste en lækker traditionel julefrokostmenu.
Der blev snakket, sunget og hygget ved bordene og festen blev krydret med amerikansk lotteri, hvor lokale forretningsdrivende gavmildt havde bidraget med fine gaver.
Jens Jakobsen stod for musikken og de danseglade gæster sled flittigt på gulvet frem til klokken elleve, hvor festen sluttede.