Pensionisternes vinterfest

Af Lasse J Lauritsen - Tirsdag d.1 Marts 2016 - Kl.10:28

Tirsdag den 23.februar 2016 inviterede Lem/Vejby sammen med Lihme Pensionistforening medlemmerne til vinterfest i Lem samlingshus.

Tirsdag den 23.februar 2016 inviterede Lem/Vejby sammen med Lihme Pensionistforening medlemmerne til vinterfest i  Lem samlingshus. Bordene var pyntet, i køkkenet var vores sædvanlige kokkepige i gang med maden, god hjemmelavet dansk mad, dessert og kaffe med hjemmebagte kager. Musikken blev som sædvanlig på mesterlig vis spillet af Jens Jacobsen. I dagens anledning havde Lems huspoet Leif Toft skrevet en sang om solsorten. Komponisten Jens Jacobsen, havde komponeret musikken, efter lidt øvelse kunne alle melodien. Efter maden og sangene var alle klar til dansen. Musikken spillede op og dansegulvet var fyldt til klokken 23 hvor pensionisterne takkede for en god aften
Næste år mødes pensionisterne i det nye Medborgerhus i Lihme, der indvies af borgmesteren den 5. marts 2016
Tak for festen.