Pulsen rockede i lørdags

Af Lasse Lauritsen - Tirsdag d.31 Januar 2017 - Kl.8:23

Den stort anlagte en-dags festival - Pulsen Rocker 2017 var det store tilløbsstykke i Balling i lørdags.

I 2 bragende fede timer spillede High Voltage alle de store hits af AC/DC.

Den stort anlagte en-dags festival - Pulsen Rocker 2017 var det store tilløbsstykke i Balling i lørdags. 175 gæster havde fundet vej til en totalt ombygget Sparekassen Balling Hallen, hvor der var fadølsbarer, pølsevogn, burgerbar og lækker Rock buffet i cafeen. Forberedelserne havde været længe undervejs, så det var med slet skjult glæde at arrangørerne kunne slå dørene op kl. 16.00 til et perfekt arrangement.
Der var glade mennesker over det hele, da DJ Jesper Hansen fyrede under pulten og Dr. Diesel lagde i ovnen til en fest med et lille udvalg af deres store bagkatalog. Der var rock fra 60’erne, 70’erne og 80’erne, og de gjorde det så godt, at de blev booket på stedet til årets julefrokost i Pulsen.
Dernæst overtog Rock Supreme scenen. Her var der fede fortolkninger af kendte numre fra The Cranberries over Britney Spears i rock version til Aerosmith. Rock Supreme havde ikke været ude og spille deres repertoire live før, så det var med nerverne uden på tøjet da de indtog scenen. Det var dog på intet tidspunkt til at mærke. De gennemførte sikkert deres sæt på 75 minutter i højt gear.
Lyd og lysanlægget havde også været med i Morsø Arena til Elvis Revival Show fredag aften, så der var masser af lyd, da High Voltage indtog scenen med deres AC/DC show.

Læs mere i avisen ...