Rigtige mænd og kvinder søges

Af Helle Lenschow - Mandag d.10 Maj 2021 - Kl.9:02

Sundhedssatellit Pulsen er klar med nye hold for Rigtige Kvinder og Rigtige Mænd.

Holdene henvender sig til alle, der bor i Vestsalling, er mellem 30 og 60 år og som ikke allerede dyrker motion, men som gerne vil i gang med en sundere livsstil.
Holdene giver mulighed for at være en del af et team, hvor deltagerne prøver forskellige aktiviteter og får en god oplevelse med motion - og for nogle af deltagerne vil det være for første gang. Du skal derfor ingen forudsætninger have for at deltage. Du bliver guidet og hjulpet i gang.
Holdet er kort sagt for dig, som ønsker at påbegynde en aktiv livsstil og mangler inspiration og støtte til dette. Alt foregår på et lukket hold, hvor deltagerne sammen har fokus på hygge og fællesskab. Og alle covid-19-restriktioner overholdes naturligvis. 
Der er et hold for henholdsvis kvinder og mænd. Det foregår i Pulsen i Balling, og der er et begrænset antal pladser.




Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android