Rock for alle i Pulsen

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.17 Januar 2017 - Kl.13:05

Den 28. januar slår Pulsen i Balling dørene op for Pulsen Rocker 2017.

High Voltage kommer til Balling den 28. januar.

Den 28. januar slår Pulsen i Balling dørene op for Pulsen Rocker 2017.  Pulsen har samlet tre super gode rock bands til at spille for fuld musik i hallen fra om eftermiddagen til ud på natten. Når live musikken er færdig tager diskoteket over til ud på den tidligere morgen, så festen kan fortsætte.
Pulsen er glade for at kunne præsentere Dr. Diesel, som har varmet op for navne som Sweet og Slade samt Suzie quatro. De kommer med et udvalg fra den rockede ende af deres 300 numre store bagkatalog. Desuden kan publikum opleve Rock Supreme, som er et band med rødder i Balling og Skive. Bandet spiller musik fra både Aerosmith, Joan Jett & the Blackhearts og Twisted Sisters. Og hvis der ikke var gang i den efter de to skal der nok komme det, når High Voltage indtager scenen med deres væld af AC/DC numre.
Der er derfor lagt i ovnen til en ordentlig fest.
Til festivalen kan du købe øl og andre drikkevare samt diverse festival måltider. Publikum kan også få Pulsens rock buffet, og billetsalget er startet.