Rocken er ikke død - den bor i Oddense

Af Helle Lenschow - Mandag d.30 Marts 2015 - Kl.10:31

Sognepræst Jens Hvidtfeldt Nielsen, Oddense, elsker musik. Musikken er et frirum, der bygger bro, og han anvender sin passion aktivt i arbejdet som præst. Og hvem ved - måske danner han en dag et Folkekirkens Rockband? Indtil da spreder den musikglade præst fra Salling glæde med sin musik lokalt - både i og uden for kirken.

Jens Hvidtfeldt Nielsen med sin sorte guitar, der har formidlet både rockens og det kristine budskab via musik. Nyt og gammelt kan sagtens kombineres - og dermed åbner kirkens døre sig for mange flere, har sognepræsten fra Oddense oplevet. I baggrunden ses maleriet af præstens rockband Indian Summer - meget symbolsk malet som engle med vinger.

Sognepræst Jens Hvidtfeldt Nielsen, Oddense, elsker musik. Musikken er et frirum, der bygger bro, og han anvender sin passion aktivt i arbejdet som præst. Og hvem ved - måske danner han en dag et Folkekirkens Rockband? 
Indtil da spreder den musikglade præst fra Salling glæde med sin musik lokalt - både i og uden for kirken.

Egentlig voksede Jens Hvidtfeldt Nielsen op med klassisk musik i et præstehjem ved Kalundborg, og han så derfor med en vis foragt på den moderne pigtrådsmusik, der i hans tidligste ungdomsår gradvis gjorde sit indtog som optakt til hippiebevægelsen. Musik elskede han dog allerede, og da den dengang lidt snobbede præstesøn pludselig omkring sin konfirmationstid lyttede til sangen ”I want to hold your hand” med The Beatles, var han ifølge egne ord ”solgt”. En Beatles fan var født, og herfra var vejen lagt til et liv med rock og senere blues samt countrymusik. En passion, der stadig dyrkes af den nu 61-årige præst, som faktisk også var tæt på slet ikke at blive præst.
- Som søn af en præst voksede jeg op og var i rebelsk opposition til min fars præstegerning. Når folk spurgte mig, hvad jeg ville være, når jeg voksede op, svarede jeg, at der var tre ting, som jeg ikke ville være: Strisser, falckredder og præst, siger Jens Hvidtfeldt Nielsen, der dog blev grebet af teologien lige efter gymnasietiden.
I 1972 begyndte han derfor på studierne i København, en studietid, der dog gik mest ud på at være hippie på fuld tid og drikke øl – til tider i selskab med folk fra og omkring avantgardegruppen The Maxwells, hvis trommeslager Jens startede på teologistudiet sammen med. Men samtidig bød tiden også på en øjenåbner for Jens, der sammen med musikerne arrangerede nogle større rockgudstjenester i en række københavnske kirker. Her så Jens første gang kombinationen af rock og kirke under samme tag. Et frø var sået.

Læs mere i avisen ...