Sct. Hans Fest i Balling Bypark

Af Lasse J Lauritsen - Tirsdag d.28 Juni 2016 - Kl.11:42

Balling-Volling Borgerforening havde igen i år arrangeret Sct. Hans Fest i Balling Bypark.

Den sidste heks bliver brændt af.

Balling-Volling Borgerforening havde igen i år arrangeret Sct. Hans Fest i Balling Bypark. Der var fællesspisning, hvor 160 havde købt spisebillet. Menuen bestod af helstegt gris med tilbehør. Der blev spist 2,5 gris. Efter spisningen var der fakkeloptog gennem byen med ophold ved Balling Ældrecenter.
Der var 2 hekse i år, hvor den ene var lavet af børn i Tumlegården og den anden var lavet af spejderne.
Båltalen i år blev holdt af gymnasieelev og hovedbestyrelsesmedlem i Danmarks Socialdemokratiske Ungdom, Cecilie Sværke Priess. Rigtig mange var mødt op for at se bålet og høre Cecilie.