Lokalt firma fyldte rundt

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.6 August 2019 - Kl.9:40

Den 1. august passerede virksomheden Skottenborg de første 10 leveår.

Virksomheden holder til i Rødding og arbejder med salgsoptimering af boliger. Den blev etableret af Kurt Skottenborg da Finanskristen rasede. Baggrunden for etableringen af Skottenborg var indehaverens interessere i at hjælpe folk, der havde svært ved at komme af med boligen. Måske tænker du, at det lugter lidt af tv-programmet I hus til halsen? Og det er også helt korrekt, men Kurt Skottenborg var på banen før tv-konceptet, så måske har tv-folkene ladet sig inspirere af Kurt Skottenborgs virksomhed?
I virksomhedens første leveår var det Kurt Skottenborg selv, der gennemførte de nødvendige udbedringer, mens han i de senere år har fokuseret sine kræfter på vejledningen. En ting har dog altid været et omdrejningspunkt for Kurt Skottenborg: - Sælgeren skal altid huske på, at det ikke er et hus, man sælger: Det er en drøm, der skal sælges. Køberen skal kunne se sig selv i huset og drømme om, hvordan livet kan udforme sig i netop dette hus, forklarer han afslutningsvist.
Kurt Skottenborg ser frem til at hjælpe endnu flere boligejere med deres salg de næste mange år.