Snart helt slut med Spøttrup Aftenskole

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.13 Oktober 2020 - Kl.10:19

Til årsskiftet nedlægges Spøttrup Aftenskole

Spøttrup Aftenskole har spillet en aktiv rolle for at skabe oplevelser lokalt. Her er der en udstilling af kursisternes kreationer for år tilbage.

Det besluttede de 15 deltagere på et møde forleden, hvor der var enighed om beslutningen.
- Vi nedlægger skolen og foreningen stille og roligt med udgangen af året, og alle aktiviteter kan videreføres i andre regi, så den enkelte deltager vil ikke mærke nogen forskel, siger leder af skolen Ellen Margrethe Sørensen til Spøttrup Ugeavis.
Dermed slutter en epoke snart. Spøttrup Aftenskole har eksisteret i mere end tyve år, og mange kursister har gennem årene haft gode og lærerige oplevelser på et af skolens hold. Desværre er opbakningen med tiden blevet for lille.
Skolen har ifølge formand Lene Damholt Jensen i flere år kæmpet for at trække kursister til kurser, men kun få hold kan samle nok deltagere. Samtidig er det også svært at finde nye bestyrelsesmedlemmer.
Spøttrup Aftenskole står desuden lige nu og mangler en ny skoleleder, og med det begrænsede antal kurser og manglende tilslutning til nye, var det ikke realistisk at forsøge at finde en.





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android