Sparekasse lukker midlertidig i Lem

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.22 September 2020 - Kl.10:25

Da enkelte medarbejdere i flere af Sparekassen Vensyssels afdelinger i Brønderslev Kommune testede positiv for coronavirus, valgte Sparekassen Vendsyssels ledelse i starten af sidste uge at lukke for den fysiske adgang til alle sparekassens afdelinger.

Vagn Hansen forklarer lukningen som rettidig omhu.

Lukningen vil i første omgang gælde frem til den 25. september.
-  Vi har  valgt at stoppe smittespredning, valgt at lukke for den fysiske adgang til afdelinger i hele sparekassen, ligesom alt intern mødeaktivitet på tværs af sparekassen igen er stoppet. En stor del af sparekassens medarbejdere er samtidig sendt på hjemmearbejde, siger Vagn Hansen, Administrerende direktør i Sparekassen Vendsyssel.
Sparekassens medarbejdere har siden marts arbejdet med udgangspunkt i alle anbefalinger fra myndighederne, og dette har gjort det muligt for sparekassen at handle hurtigt. Sparekassens ledelse evaluerer løbende udviklingen og åbner op for den fysiske adgang igen, så snart man finder det forsvarligt. 
- Vi håber selvfølgelig, at sparekassens kunder har forståelse for beslutningen, som er taget ud fra princippet om rettidig omhu. Kunderne vil som altid have mulighed for at benytte alle selvbetjeningsløsninger, og de lokale afdelinger vil stadig være tilgængelige via telefon og e-mail, siger Vagn Hansen.





Nyheder

Persondatapolitik

Du kan downloade en APP til din
telefon/tablet, så fungerer det optimalt
når du skal læse avisen online.
Appen fåes til både
Iphone og Android