Spøttrup Aftenskole inviterer til FORÅR-AFSLUTNING-INSPIRATION-UDSTILLING

Af - Tirsdag d.25 Marts 2014 - Kl.11:28

Med foråret lige om hjørnet er det også tid at vise, hvad de mørke vinteraftener er gået med, så Spøttrup Aftenskole inviterer til en hyggelig forårseftermiddag i Lem Kulturhus den 30. marts kl 13-16.

Kursister og undervisere viser flotte og spændende kreationer frem fra sæsonens kurser, bl.a. træarbejder, knipling, strik og syning. Der vil også være ”smagsprøver” på den kommende sæsons aktiviteter herunder glutenfri bagning, vævning, broderi, quilling og glasfusing. 



Kl. 14.00 er der optræden ved Seniordanserne og kl. 15.00 optræder ”Jytte og Jens fra Salling” – alias Jytte Thomsen og Jens Dyrby . Hele eftermiddagen er der musik v/ Jytte Thomsen og vi har kaffe på kanden.



Igennem vores Landsorganisation, er bestyrelsen blevet opmærksom på, at vi nok er den eneste aftenskole, der holder udstilling på denne måde - Så her er en enestående mulighed for at få en snak med bestyrelse, lærere og kursister. 



Lem Kulturhus - Søndag den 30. marts kl. 13.00-16.00