Spøttrup tog fusen på Lis

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.19 Juni 2018 - Kl.8:23

Lis Sørensen er en aldeles erfaren sangerinde, men fredag lykkedes det alligevel folkene i Spøttrup at tage fusen på hende, da hun besøgte Rødding med endnu en smuk og medrivende koncert.

Lis Sørensen er en aldeles erfaren sangerinde, men fredag lykkedes det alligevel folkene i Spøttrup at tage fusen på hende, da hun besøgte Rødding med endnu en smuk og medrivende koncert. Lis Sørensen havde nemlig spillet der for to år siden, og Alex og Anette Kirkegaard, der ejer Spøttrup Kro, var derfor parate til at overraske den populære sangerinde på scenen i år.
- I en sang fortæller hun om, når hun skulle på ferie på Fanø ved Vesterhavet med sin far, der røg fem store cigarer i bilen for lukkede vinduer, så deres lille NSU Prinz var fuld af røg. Vinduerne måtte ikke rulles ned, for så trak det på hendes mor. Vi havde derfor skaffet sådan en bil, som stod ved scenen og dampede røg ud fra en røgkanon. Alle grinede, og Lis så meget, at hun helt tabte tråden kortvarig, siger Alex Kirkegaard, der glæder sig over en vellykket arrangement med både spisning og god musik.
I alt deltog omkring 300 i en aften, hvor Lis Sørensen fyrede den af med både nyt band og nye sange. Opvarmningen blev leveret på sang og akustisk guitar af Kirstine Kirkegaard og Mathias Mortensen, og efter Lis Sørensen kunne de, der havde lyst til mere festlig stemning, hygge sig til tonerne fra det lokale band Klør 4.

Læs mere i avisen ...