Stampe stopper: Den sidste elev har fået kørekort i Køreskolen

Af Helle Lenschow - Tirsdag d.19 November 2019 - Kl.9:48

Hun har haft mere end 2000 elever i førersædet på sin skolevogn.

Efter 30 år som kørelærer har Else Stampe, Rødding, bedt den sidste elev om at trække håndbremsen og slukke motoren.

Hun har haft mere end 2000 elever i førersædet på sin skolevogn.
»Spejl, spejl, skulder. Kig, blink, kig, sving«. Else Stampe, Rødding, har sagt remserne utallige gange.
Nu har hun valgt at stoppe som kørelærer efter 30 år i skolevognen.
- Det har været en fantastisk gave for mig at lære så mange unge mennesker at køre bil, siger den 73-årige kørelærer, der også er uddannet folkeskolelærer.
I begyndelsen arbejdede hun både som lærer i folkeskolen og kørte i skolevognen. Idéen om at blive kørelærer opstod faktisk ved en tilfældighed.
Else Stampes ægtefælle drev køreskole, og en dag ringede en kørelærekollega og sagde, at han ville starte en køreskole op i lokalområdet.
- Da min mand lagde røret på, sagde jeg, at jeg ville begynde at læse til kørelærer, så vi kunne hjælpe hinanden og samtidig holde konkurrenten ude af området, smiler hun.

Læs mere i avisen ...