„Stof til megen eftertanke“ ved Højskoledagen i Rødding

Af kj - Tirsdag d.21 Januar 2014 - Kl.11:31

Dette års højskoledag i Rødding Sognehus var noget af et tilløbsstykke - ikke mindre end 70 var mødt op - og vi har desværre været nødt til at sige nej til yderlige tilmeldinger, fortæller sognepræst Anna-Mette Korshøj Jørgensen.

Højskoledagens interessante emne var: „ Det diagnosticerede liv“ som også har givet titel til en bog skrevet af foredragsholderen, Svend Brinkmann, professor i Psykologi ved Aalborg Universitet. Svend Brinkmann fortalte i lørdags om det dilemma, at antallet af danskere med en psykiatrisk diagnose er vokset eksplosivt indenfor de seneste år. 



Svend Brinkmann har beskæftiget sig både med filosofi og psykologi. I forbindelse med det filosofiske studie lærte jeg det gavnlige i, at stille de vigtige ekstra og tit vanskelige spørgsmål. som også hører med til livet, fortæller Svend Brinkmann. I mit arbejde med at skrive bogen var det derfor vigtigt for mig, at inddrage social antropologer for også at se problematikken ud fra vores samtid og i et historisk perspektiv. Hvad har ændret sig i vort samfund, som kan fortælle noget om, hvorfor så mange nu har en psykiatrisk diagnose. Hvad nu - hvis vi fjerner al psykofarmaka fra markedet (der udskrives alt for meget medicin). Det ville være en bombe under behandlingssektoren - og hvordan stemmer denne voldsomme stigning af psykiatriske diagnoser overens med statistik, som viser, at danskerne er verdens lykkeligste folk. I dag kan man hos lægen få lavet en såkaldt depressions test. Nogle læger bruger den uden at spørge ind til patientens problemer og baggrund. Dvs. at man kan få en diagnose med sig hjem samme dag. De fornuftige læger, som vi også har mange af, stiller selv de relevante spørgsmål og giver gode råd om, hvad man kan gøre, hvis man har ondt i livet. Forbruget af Retalin til ADHD patienter er steget eksplosivt. Ud af en skoleklasse har en 1/3 del af drengene symptomer på ADHD. De er urolige - og både forældre og lærere presser på for at få en diagnose. Halvdelen af de personer som i tidens løb har fået tilkendt førtidspension -  har fået den på baggrund af en psykisk diagnose. 25% af beboerne på vores plejehjem som er over 85 år  - er på psykofarmaka. 


Jeg har selv gennemgået en depressions test, fortæller Svend - og det viste sig faktisk at jeg havde en begyndende depression. Til spørgsmål som f.eks.. „hvor godt sover du om natten“ - svarede jeg „ikke så godt„ (Har små børn i huset) og til et spørgsmål om, hvorvidt jeg bekymrede mig - svarede jeg - at jeg faktisk havde gået og bekymret mig noget over at en artikel jeg havde skrevet ikke var fundet god nok til at blive optaget i et lægetidsskrift). Så let er det at få en diagnose. Nu er diagnoser ikke kun skidt for den syge. Det kan være en lettelse at finde ud af, hvad man fejler - og dermed få en bedre selvforståelse og en mulig behandling. Modsat kan en diagnose også være negativ ved at begrænse/afskære personen fra at prøve nye udfordringer. Flere og flere ting bliver sygeliggjort - nu er også sorg blevet en sygdom - Hvis sorgen varer længere end 2 måneder, er der tale om en depression - altså har man en diagnose. Sorg er noget vi alle, på et eller andet tidspunkt, kommer til at stifte bekendtskab med - og hvor mange diagnoser kan det så resultere i. Stress betragtede foredragsholderen som vore dages strejkemiddel. En måde at gøre opmærksom på problemer i sit job. Sundhedsbølgen er over os. Sundhed er en central værdi - og det vi bedst kan mærke. Der er flere usunde end der er syge. Der bliver brugt mange ressourcer på at screene folk for sygdomme, de endnu ikke har symptomer på. En rask person er bare ikke undersøgt godt nok. Disse folkeundersøgelser tager plads og ressourcer fra de der er syge og har behov for behandling. Det var en ordentlig mundfuld - underholdende skønt ikke særlig velsmagende - men alligevel værd at tygge på, Der blev ikke givet nogen løsninger. Men vi har alle en mulighed for at kæmpe imod denne sygeliggørelse af selv helt basale problemer - som vi alle på et eller andet tidspunkt løber ind i. Det kan vi gøre på mange måder - rent samfundsmæssigt - kan vi påvirke de politiske instanser - personligt kan vi trække på - eller støtte de nære relationer (Familie/venner/arbejdskollegaer) og vores egen selvopfattelse og ikke mindst vores opfattelse af andre. Jeg tør godt vove den påstand, at de som var til stede i lørdags, har fået en øje-åbner, som de kan gøre brug af i fremtiden. Netop at forholde sig, med en sund skepsis over for behandlersystemet og turde at stille spørgsmål ved, om der nu er tale om en diagnose - eller der bare er brug for en samtale - eller bare en god forklaring. Det var en dejlig dag med stor spørgelyst fra tilhørerne og mange gode svar fra professoren.

kj