Tag med servicebussen til Rødding revyen
Af rj - Tirsdag d.18 Februar 2014 - Kl.9:50 Revyfolkene i Rødding er for alvor trukket i arbejdstøjet, og med en premiere allerede på fredag, synes det - som altid - at være en nærmest umulig opgave at nå.
Men 31 års erfaring med lokal revy fornægter sig ikke - selv om tingene KAN se uoverskuelige ud for udefrakommende, er de klar med hurtige fod- og replikskifter, der tager hånd om emner lige fra e-boks til den nypuritanisme, der hærger samfundet.
De vil - med øjnene rettet fra UdsigtsDanmark - tage fat om nedskæringspolitik og levere alternative løsninger kvit og frit til magthaverne - helt uden selvisk bagtanke...
Og så er det hele selvfølgelig leveret indpakket i en god portion selvironi.
Der er forestilling i Rødding Forsamlingshus både fredag og lørdag.
Se video på: www.spottrup-ugeavis.dk/videoklip