Uddeleren i Rødding løber ekstra langt for sin landsby

Af Marlene Trolddal Festesen - Tirsdag d.18 December 2018 - Kl.9:59

Rødding er en aktiv landsby med masser af arrangementer, virkelyst og ildsjæle.

Tommy Christoffersen Krog.

Rødding er en aktiv landsby med masser af arrangementer, virkelyst og ildsjæle. Den stemning er dejlig at drive brugs midt i, og det har uddeler Tommy Christoffersen Krog i DagliBrugsen Rødding gjort i 12 år nu. Han glæder sig over at være en del af den mentalitet, der hersker i Æblets By i Salling. Her går det lokale nemlig hånd i hånd med udsyn og tiltag, der både trækker mange til landsbyen og skaber aktivt liv, og som også har været med til at få Rødding kåret som Årets Landsby for nogle år siden.
- Det er et dejligt arbejde at have her i byen, fordi jeg møder mange af de loakle ildsjæle og borgere i Rødding. Landsbyen er en by med mange aktiviteter, og vi vil som brugs også gerne være med til at skabe liv lokalt. Endelig er opbakningen også god den anden vej, og jeg er meget taknemmelig for opbakningen, siger Tommy Christoffersen Krog.
Han tilføjer, at han samtidig er velsignet med en dygtig medarbejderstab, hvoraf mange har været i brugsen i mange år og derfor har en stor erfaring.
- Desuden har vi et sted mellem 20 og 25 dygtige unge mennesker inde og arbejde ved os hvert år. Det er dejligt at få lov til at være med til at introducere så mange unge for arbejdslivet. De bibringer os alle et frisk pust, siger Tommy Christoffersen Krog.

Læs mere i avisen ...