Velbesøgt marked ved Spøttrup Borg

Af Tekst og foto af Jan Sand - Tirsdag d.31 Juli 2018 - Kl.9:31

Det flotte sommervejr trak mange til Bispens Marked

Drabelig kamp foran den gamle borg.

Kommer du fra Skive og kører mod vest mod Rødding og fortsætter et lille stykke, kommer du til Spøttrup Borg, og forleden havde rigtig mange fundet den vej til Bispens Marked med oplevelser for store og små.
Man hørte første gang om borgen i år 1404, da adelsmanden Johan Skarpenberg overdrog godset til Viborg Bispestol, mod at få en begravelsesplads i Viborg Domkirke. Alt dette er historie, og historie rummer borgen og dens omgivelser rigtig meget af. Ved Bispens Marked bliver dele af den spændende historie vakt til live.
Da avisens udsendte nærmede sig den gamle borg, kunne han allerede på afstand høre bægreklang, muntre råb og en Herold Datidens nyhedsoplæser, der råber sidste nyt ud til alverden. Han bekendtgjorde, at der ikke var længe til, at den muntre duo gøgleren Max Heratikus og hans makker Tot Langfinger ville optræde for eder på markedspladsen. Og sikke en forestilling de to kunne vise. Mange gæster var stimlet sammen, og de fik sig alle et godt grin. Især da de skulle bruge en smuk far og gerne med mave på, som Max råbte, mens duoen søgte frivillige. Ingen meldte sig, men de fandt da en næsten-frivilig, som blev trukket frem fra publikums rækker.

Læs mere i avisen ...